torsdag den 22. december 2011

22.dec

I dag vil jeg vise lidt fra gemmerne. Jeg har især fokuseret på at vise noget, der kan inspirere til værtindegaver her til julen.

Følgende har jeg valgt ud: en pyntet toffifee æske, en æske til hjemmelavet konfekt, en lille julepose og en æske pyntet til julekager.




Jeg elsker at pynte toffifeeæsker, for det er så simpelt og vækker glæde hos alle. For hvem kan stå for de små chokoladestykker? Jeg har brugt noget gammelt julepapir, men æsken kan pyntes med noget af det super flotte julepapir fra Making Memories, som Anja har i butikken. Stemplet jeg har brugt er fra Orion Design, men Anja har andre stempler der lige så godt kunne bruges. Denne æske åbnes foran, så når man åbner den ser man lige ned på alle chokoladestykkerne.



Egentlig var det meningen at min kære svigermor skulle have denne æske sidste år til jul, men da vi var kørt hjemmefra havde jeg selvfølgelig glemt den. Så det bliver forhåbentlig i år. Æsken er en jeg selv har lavet. Det er ikke så avanceret at lave sin egen æske. GIv dig bare i kast med det. Papiret er faktisk slet ikke julepapir, men basic fra Basic grey, som Anja har haft i shoppen tidligere. Så hvis du ikke har noget julepapir liggende, er det ikke ensbetydende med at du ikke kan lave en værtindegave. Det handler mindst lige så meget om hvad du pynter med. Julemanden og teksten er printet fra nettet og sværtet.



Denne lille julepose er pyntet med et gammelt vintagejulebillede og lidt rester af gammelt julepapir, samt nodepapir. Nodepapir er en nem måde at skabe en julestemning. Dette er bagsiden af posen.



På forsiden af posen har jeg lavet et hul med en spellbinders die (label one) og sat noget klart plast inde i posen, derved får man et vindue ind til det der kommer i posen. Bagvæggen er pyntet med nodepapir. Det ser så godt ud, når man kigger gennem vinduet.



Til sidst en udekoreret æske fra Bilka, jeg har pyntet med diverse gamle rester af Pion papir. Anja har meget af det nye papir fra Pion i butikken. Det kan lige så godt bruges. Stemplet har jeg stemplet på krympeplast og krympet. Det er en sjov måde at bruge sine tekststempler på. Inden det blev krympet skar jeg det ud med en spellbinders die. Det bliver ikke helt pænt i kanterne, men kan accepteres synes jeg.

Håber du fik lidt inspiration til værtindegaverne til julen. Husk du behøver ikke bruge julepapir til jule-værtindegaverne. Du kan også bruge alt andet, også nodepapir, gamle atlassider, gamle bogsider og meget meget andet. Prøv dig frem. :) Held og lykke. Hilsen Benita

Tak fordi du kikkede forbi vores blog :) Kreative Hilsener fra Anja og mit dygtige Design Team - Besøg vores netbutik: www.anjashobby.dk

2 kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails