søndag den 23. oktober 2011

Vi er ved at være klar til Kreative Dage

Skrevet af Signe Bendorff

Designteamet bag Anjas Hobby arbejder i disse dage på højtryk for at blive klar, til Kreative Dage i Fredericia der starter på fredag. Vi vil være at finde hele weekenden på messen, og vil både have masser af inspiration med, men også masser af lækre Make&Take samt demonstrationer af maskiner mm.

Så i disse dage kæmper designteamet, og selvfølgelig ikke mindst Anja, på at blive klar til at skyde messen igang.

Jeg vil blot vise jer en af de få ting i vil kunne komme til at opleve på vores stand.




Jeg har valgt at lave en fin æske, der folder sig let ud når man åbner den. Den er lavet i karton, pyntet med lækkert papir fra Inkido pyntet med et lækkert digistempel designet af Susanne Meltesen, samt lækre blonder fra butikken. Desuden er der lidt blomster og et charm.

Håber i kan blive lidt inspireret. Kom endelig forbi vores stand og hils på os alle, og se hvad det er vi har gået og syslet med gennem den sidste tid.


--- Tak Besøget, Kreative Hilsener fra Anjas Hobby www.anjashobby.dk

torsdag den 20. oktober 2011

Så har Jytte igen lavet skønne kort

Så er der igen skønne kort fra Jyttes hånd, lad jer inspirere. Håber i nyder ferien jer der har det og håber vi ses på kreativmessen.








--- Tak For Besøget, Kreative Hilsener fra Anjas Hobby www.anjashobby.dk

søndag den 9. oktober 2011

Julekort fra Jytte

Så har Jytte været igang igen med at lave en omgang skønne julekort, nyd dem på denne dejlige søndag.
Husk også det er sidste da med 50% på album til dine LO.
Du finder dem her
Fortsat dejlig dag.









--- Tak For Besøget, Kreative Hilsener fra Anjas Hobby www.anjashobby.dk

fredag den 7. oktober 2011

En lille værtindegave

Skrevet af Signe Bendorff Hansen

Så er det blevet weekend, og skal man i byen er der lige tid til at lave en lille værtindegave. Her har jeg pyntet en pakke toffifee, så den pludselig ser dejlig indbydende ud. En hurtig værtindegave der ligner en million, men som er til at betale for de fleste.






Jeg har brugt det skønne papir fra mærkerne S.E.I og Glitz, samt skønne stempler fra Stampavie der er farvelagt med akvarelblyanter. Desuden har jeg brugt mine Spellbinder dies, samt liquid pearls til lidt highlights rundt i kanten af mine udstandsninger.

Jeg håber i har fået inspiration til værtindegaven, og vil blot ønske jer en rigtig god weekend!



--- Tak Besøget, Kreative Hilsener fra Anjas Hobby www.anjashobby.dk

torsdag den 6. oktober 2011

Kort med plads til tags

Så har Benita fået lavet et kort hvor der er plads til tags, det er lavet med papir fra pion
Håber der bliver tid til hygge idag for med regn og rusk byder det bestemt op til kreative timer.





--- Tak For Besøget, Kreative Hilsener fra Anjas Hobby www.anjashobby.dk

onsdag den 5. oktober 2011

Sød gaveæske

Skrevet af Dorthe Schmidt


Så er det igen blevet min tur til at vise lidt på Anjas Hobby bloggen.



Denne gang har jeg lavet de sødeste og nemmeste gaveæsker i forskellige størrelser.
De er perfekte til at få brugt af restekassen, hvilket vi alle vel elsker :)

Jeg har lavet æsken i 3 forskellige udgaver, så der er rig mulighed for at variere størrelsen og udseende.

Den første er lavet af et stykke mønsterpapir fra S.E.I , som er virkelig lækker kvalitet, skønne farver, mønster & struktur. MUMS :)

Du skal bruge: 
1 stykke  mønsterpapir i 5'' x 12''
evt. et mindre stykke mønsterark til forsiden 5''x4''
Skæremaskine & falseben eller scoreboard
Magnet eller velkrolukker
Punch
Pynt efter eget valg

Fremgangsmåde:
Man laver æsken ved at false 3 steder på mønsterarket.
Lav en fals ved 4'' + 5,25'' + 9,25'' og fold den med falsebenet.
Så er basen for æsken allerede klar :)

Nu skal du beslutte sig for, hvordan flappen på æsken skal se ud. 
Jeg har valgt at punche rundt med en MS punch, derfor er det vigtigt, at du følger den målevejledning, der ligger sammen med punchen. Ellers vil man ikke få kanterne  til at passe sammen :)

Jeg har valgt, at montere et stykke ensfarvet papir på forsiden, så man kan se den punchede   kant.

Så mangler vi bare at montere lukkemekanismen. Jeg bruger velkrodutter,hvor der er klister på bagsiden. Man kan også bruge magnetsnaps eller bånd.

Til allersidst skal flappen pyntes :)
 Sød ikke?


Den anden udgave er også lavet af papiret fra S.E.I. Den er lavet lidt anderledes end den første, da der inde i æsken er sat kuverter. Så når æsken åbnes vil kuverterne folde sig ud og man kan bruge "lommerne" til f.eks. billeder, tags, penge, kort mm. 




Æsken er lavet så den passer til størrelsen på kuverterne. 

Tips:
Jeg har skåret flappen på kuverterne af, så de alle er 4'' brede. De er så tapet sammen på midten og KUN på midten, da de ellers ikke kan foldes ude, når æsken åbnes.
Kuverterne monteres på indersiden af æsken med tape på alle 4 sider at top og bund af kuvertstakken.
Jeg har brugt 5 kuverter i denne æske.


Den tredje  udgave er lille og fin :) 
Den er lavet af en rest og passer perfekt til den lille søde gave.
Jeg plejer, at bruge små cellofanposer, hvor jeg kommer chokolade eller pengene i. Derefter sætter jeg posen fast med tape eller binder den fast på æskens inderside.
Papirstørrelsen: 3''x 8,5''
Fals ved 2,75'' + 4'' + 6,75''


Jeg håber, at i kan få glæde af denne lille gaveæske.

Mange kreative hilsner fra
Dorthe

mandag den 3. oktober 2011

Månedens designer

Om mig

Mit foto
Jeg hedder Jytte, pt. 48 år og bor i Odder. Min store interesse er at lave kort og andre projekter i papir og karton. Gennem det sidste års tid, har jeg virkelig fået øjnene op for scrapbooking og er nu bare fuldstændig forelsket i alt, som bare har det mindste med scrap at gøre. Kortkunstner, scraptosse, papirfreak ... ja, det er altså mig :o)
Jyttes blog finder du her: http://jytteskortoggodt.blogspot.com/


Jytte har været igang med at lave julekort med nogen af alle de skønne juleting som er kommet i butikken, Jytte vil i løbet af Oktober vise lidt på bloggen, tak for det Jytte og besøg endelig hendes blog den er et besøg værd.









--- Tak Besøget, Kreative Hilsener fra Anjas Hobby www.anjashobby.dk

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails