onsdag den 5. oktober 2011

Sød gaveæske

Skrevet af Dorthe Schmidt


Så er det igen blevet min tur til at vise lidt på Anjas Hobby bloggen.



Denne gang har jeg lavet de sødeste og nemmeste gaveæsker i forskellige størrelser.
De er perfekte til at få brugt af restekassen, hvilket vi alle vel elsker :)

Jeg har lavet æsken i 3 forskellige udgaver, så der er rig mulighed for at variere størrelsen og udseende.

Den første er lavet af et stykke mønsterpapir fra S.E.I , som er virkelig lækker kvalitet, skønne farver, mønster & struktur. MUMS :)

Du skal bruge: 
1 stykke  mønsterpapir i 5'' x 12''
evt. et mindre stykke mønsterark til forsiden 5''x4''
Skæremaskine & falseben eller scoreboard
Magnet eller velkrolukker
Punch
Pynt efter eget valg

Fremgangsmåde:
Man laver æsken ved at false 3 steder på mønsterarket.
Lav en fals ved 4'' + 5,25'' + 9,25'' og fold den med falsebenet.
Så er basen for æsken allerede klar :)

Nu skal du beslutte sig for, hvordan flappen på æsken skal se ud. 
Jeg har valgt at punche rundt med en MS punch, derfor er det vigtigt, at du følger den målevejledning, der ligger sammen med punchen. Ellers vil man ikke få kanterne  til at passe sammen :)

Jeg har valgt, at montere et stykke ensfarvet papir på forsiden, så man kan se den punchede   kant.

Så mangler vi bare at montere lukkemekanismen. Jeg bruger velkrodutter,hvor der er klister på bagsiden. Man kan også bruge magnetsnaps eller bånd.

Til allersidst skal flappen pyntes :)
 Sød ikke?


Den anden udgave er også lavet af papiret fra S.E.I. Den er lavet lidt anderledes end den første, da der inde i æsken er sat kuverter. Så når æsken åbnes vil kuverterne folde sig ud og man kan bruge "lommerne" til f.eks. billeder, tags, penge, kort mm. 




Æsken er lavet så den passer til størrelsen på kuverterne. 

Tips:
Jeg har skåret flappen på kuverterne af, så de alle er 4'' brede. De er så tapet sammen på midten og KUN på midten, da de ellers ikke kan foldes ude, når æsken åbnes.
Kuverterne monteres på indersiden af æsken med tape på alle 4 sider at top og bund af kuvertstakken.
Jeg har brugt 5 kuverter i denne æske.


Den tredje  udgave er lille og fin :) 
Den er lavet af en rest og passer perfekt til den lille søde gave.
Jeg plejer, at bruge små cellofanposer, hvor jeg kommer chokolade eller pengene i. Derefter sætter jeg posen fast med tape eller binder den fast på æskens inderside.
Papirstørrelsen: 3''x 8,5''
Fals ved 2,75'' + 4'' + 6,75''


Jeg håber, at i kan få glæde af denne lille gaveæske.

Mange kreative hilsner fra
Dorthe

3 kommentarer:

  1. Hvordan er størrelse på nr. 2 gaveæske? .. Den med kuverterne.
    Og hvordan er denne falset?

    Jeg vil nemlig gerne lave den til en skoleopgave :)

    SvarSlet
  2. Hov, det er jo selvfølgelig efter kuvertens størrelse! :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails