onsdag den 29. februar 2012

Lav din egen bog - fortsat


I går viste jeg hvordan du kan lave dine egne bogomslag ud fra nogle papstykker, papir og lim. I dag viser jeg hvad jeg blandt andet bruger disse omslag til.


Hvor mange andre end mig får hvert år en kalender fra arbejde eller fagforening? Oftest er de i nogle meget lidt kønne og upersonlige plastikomslag. Nogle af disse plastikomslag kan man pynte ved at lave en ny forside og sætte ind, men enkelte kan man ikke gøre personlige. Det kunne man ikke ved min for et par år siden, og lige siden har jeg lavet mit eget omslag til årets kalender.


Sådan så den gamle ud. Men den har faktisk holdt i hele to år. Den er lavet af helt almindeligt karton, så det behøver ikke laves med papstykker, som jeg gør i år. Men kalenderen har helt klart brug for at blive skiftet ud. Den er slidt og i stykker mange steder.  


Sådan ser min nye kalender ud. Lavet i chipboard og beklædt med rødt papir efter den vejledning jeg lavede i går.


Kalenderen indeni...


Sådan er selve kalenderen sat fast. Et stykke karton er limet fast på den ene side, og her har jeg stukket forsiden af selve kalenderen ind under. Det holder overraskende fint.


Min søn (der går i 0. klasse og lige er begyndt at skrive og læse) mente også at han skulle have en bog. Han fik en blå bog med masser af sider til at skrive ord på. Størrelsen er lidt anderledes end den bog jeg lavede i går, men metoden er den samme. Alle papirerne er sat fast med et stykke bånd, der er bundet på bagsiden af bogen (se næste billede).


Simpelt, men effektivt.


Håber du har fået lidt inspiration til, hvad du også kan bruge det flotte mønsterpapir fra butikken til.

Hilsen Benita


Tak fordi du kikkede forbi vores blog :) Kreative Hilsener fra Anja og mit dygtige Design Team - Besøge vores netbutik: www.anjashobby.dk

1 kommentar:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails