søndag den 8. april 2012

Kort tutorial

Tutorial



Du skal bruge:
- et ark karton - 13x29 cm
- mindst to forskellige ark mønsterpapir
- et alfabet
- bånd
- en gennemsigtig pose
- pynt, f.eks. blomster, blade og tags
- værktøj: en hultang

Her er de materialer jeg har brugt:
MønsterpapirHjärtats gömma, Vårtecken og Fjäril - alle tre fra Pion Design.
Karton: kraft
Alfabet: Hopscotch fra Basic Grey
Diverse: cellofanpose, røde blomster, 3D puder, Brushed corderoy til at sværte med, hultang og dobbeltklæbende tape.


Start med at skære dit karton til. Det skal måle 13x29 cm. På den lange led skal det foldes ved 13 cm og 16 cm (ikke 19 cm som jeg har skrevet på billedet).


Bagefter skal du skære dit mønsterpapir til. Jeg har skåret fire stykker "ensfarvet" papir i 12½x12½ cm og fire stykker mønstret papir i 12x12 cm. Du kan også skære et lille stykke til indersiden af kortets bund. Det ensfarvede skal være 2½ x 12½ cm, og det mønstrede skal være 2x12 cm.


Hvis du vil sværte kort og papir, er det nu du skal gøre det. Jeg sværter med Brushed corderoy Distress ink fra Ranger.


Lim mønsterpapiret sammen, så det er klar til at blive sat fast i kortet.


Her ses indersiden af kortet. Tænk over at mønsteret skal vende samme vej, når kortet ligger åbent. Den øverste firkant kommer cellofanposen til at sidde fast på og den nederste kan man skrive en hilsen på. Du kan evt. lime et stykke papir på den nederste firkant, som man kan skrive på. Mit papir er med linier og der er plads til at skrive på det, så jeg vælger ikke at gøre noget.


Når du limer papiret på forsiden af kortet, skal du tænke på, at papiret skal vende rigtigt på forsiden og bagsiden. Derfor skal du lime papiret på sådan her. Ellers vil det vende på hovedet, når du samler kortet til sidst.  


Nu er det tid til at pynte forsiden af kortet. For at holde kortet sammen, har jeg lavet to huller i toppen af kortet. De går gennem begge lag og holder både kortet sammen og cellofanposen på plads inde i kortet.


Bagsiden, hvor du kan se hullerne. Jeg plejer at placere dem ca. 5 cm inde og ca. 2 cm nede på kortet.

Håber du har fået mod på at prøve dette kort. Hilsen Benita.


Tak fordi du kikkede forbi vores blog :) Kreative Hilsener fra Anja og mit dygtige Design Team - Besøge vores netbutik: www.anjashobby.dk

1 kommentar:

  1. Wauw et super flot kort :) tusind tak for TUT'en og fortsat rigtig god påske.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails