Phillip, mit barn

Hmmm ja det har været en mærkelig uge.....Efter 3 måneders orlov på Phillip som har et syndrom der hedder Cornelia De Lange, skulle jeg tilbage på mit arbejde igen i sydbank..jeg havde glædet mig til at komme tilbage til kollegaer og en hverdag. Desværre var Phillip stadig meget dårlig med hovedspine anfald og opkast som følge af den slemmehovedpine, heldigvis havde de fundet ud af at han ikke havde en hjernesvulst men at hulrumene i hoved var temmelig hævet som nok gav ham denne slemmehovedpine... Han bliver hurtigs stresset og kan slet ikke overskue, skole, sfo eller for meget uro på hjemmefronten, hvilket måske kan være svært når vi nu har 5 børn... Så kom der en beskrivelse af Phillip fra skolen og det var da noget af en brat opvågning, se sort på hvidt hvor dårlig han trives og har det...beslutningen er hermed taget stoppe med arbejde og passe ham selv, nu skal han ud af sfo da en for lang dag er for meget for ham...ja hvad vil jeg med det her såmænd bare sige at hvor er det hårdt nogen gange når ens barn fylder så meget, har ondt, er træls, og kommentarer fra "alle" ens kloge venner, ja undskyld kan bliver lidt bitter og gal når i kommer med en smart bemærkning som, jamen han er da så stille og rolig, jamen han er da en glad dreng, så da lige han var ude og lege, Hallo i ser ham måske en halv time, det er ikke jer der skal holde ham på panden når han brækker sig, trøste ham de mange gange i døgnet han græder, ligge og putte og vugge ham når han har ond flere gange i døgnet...Jamen så send ham dog på døgninstitution er der også nogen der siger,,,,lad vær med at udtale jer om noget i ikke har prøver eller lever med i en hverdag....jeg holder stadig af mine venner jeg er måske bare en brugt træt mor lige for tiden som måske i stedet havde brug for bare et kram og et klap på skulderen og få at vide at hold fast hvor klarer i det flot, godt kæmpet...Som det sidste vil jeg sende mine kærer forældre en kærlig tanke for at hjælpe så meget til de kan og aflaste os når vi næsten ikke kan mere, det betyder utrolig meget for os at få ladet op og have tid sammen med vores andre børn hvor vi begge kan være sammen med dem på en gang og en ikke skal ligge i et andet værelse med Phillip fordi han ikke kan klarer larmen... Vi skal nok klarer det, sammen er vi stærke...vi elsker dig Phillip og vil kæmpe for dig så meget vi nu har kræfter til....måske ser jeg anderledes på det imorgen, hvem ved, lige nu er jeg bare træt....tanker fra en mor